SJOVE SVALER

Opdateret 5. oktober 2011

For to år siden ankom en enkelt landsvale til vores have og slog sig ned i udhuset. Den benyttede et lille vindue hvor glasser manglede som flyvehul. Men desværre kom der ikke en mage og i løbet af sommeren forsvandt svalen igen.

Men så i 2010 kom svalen tilbage og fløj hjemmevant direkte ind i udhuset. Og denne gang havde den en mage med. De begyndte straks at bygge rede og tre uger senere lagde hunnen fire æg i reden. Men desværre så omkom hunnen kort tid efter. Hannen, som vi kalder Frederik, blev hele sommeren, men der kom naturligvis ingen unger.

I april 2011 kom han så igen med en ny hun. Efter kort tid tog de sidste års rede i brug og reparerede lidt på den. Så blev æggene lagt. 3 stykker, og hunnen gik i gang med at ruge. Ungerne kom ud og der blev travlt med ind- og udflyvning af det lille vindue efterhånden som ungerne blev mere og mere krævende.
Den 24. juli fløj de tre unger så af reden og flagrede rundt et par dage i vores udhus, så vi måtte passe på ikke at blive fløjet ned. Derefter indtog de tre sammen med far og mor vore have, hvor ungerne sad og kaldte fra tagstene og de gamle bragte lækre insekter til deres næb. Ind imellem fløj ungerne på endnu usikre vinger rundt i haven. Lige inden det blev mørkt fløj hele familien ind i udhuset til overnatning på nogle dertil indrettede søm. Men efter en uges tid forsvandt ungerne. Så skete det mærkelige.

De gamle blev. Hver aften lige siden er de to gamle fløjet ind gennem vinduet lige inden det bliver mørkt og har sat sig på hver sit søm. Frederik på sit og Frederikke, som vi har døbt hunnen, på sit. Om morgenen sidder de søvningt og pusser fjer indtil kl. 8. Først da flyver de ud for at slutte sig til de mange andre landsvaler der flyver rundt i området og jæger sensommerens insekter.

Det er blevet helt spændende at følge med i hvor længe de to forældre vælger at blive hængende hos os. Selv om mange landsvaler nu samles i de store naturområder for at gå til ro i store flokke i sivskovene, så bliver Frederik og Frederikke ved med at overnatte hos os.

Nu håber vi bare, at de har følt sig så godt hjemme hos os, at de kommer tilbage næste år, når foråret overtager vagten efter en forhåbentloig ikke alt for lang og kold vinter.

Den 17. september kom Frederikke ikke tilbage sammen med Frederik til overnatning. Han sad der de næste 3 dage, så forsvandt han også. De er formentlig begge sammen med de store flokke som nu trækker langsomt sydpå for at ende syd for Sahara for vinteren. De to søm som blev brugt til overnatning er nu tomme og vi må bare vente på foråret og håbe, at de to svaler overlever den farlige rejse tur/retur Afrika og kommer tilbage i 2012. God tur.

Klik på billederne til højre for at se dem i stor gengivelse.

Frederik fodrer ungerne

De tre unger lige før de forlod reden.

De voksne slapper af på hver deres søm efter ungerne er forsvundet.